Sunday, 24 June 2007

Hvorfor samler jeg ... : Danmarks og DVIs Tofarvede mærker?

Fordi de smukke farver fascinerer mig! De ses især på seriernes tidlige tryk. Med hjælp fra samler venner har jeg også lært at værdsætte den udfordring, det er at kunne plade mærkerne og rekonstruere dele af eller hele ark. Vedr. 4 og 8 øre værdierne er det ofte den eneste måde, man kan bestemme et mærkes serie og tryk. Jo større viden om disse mærker, jo større chancer har man også for uden større udgifter at finde rigtige sjældenheder til samlingen.

De tofarvede serier fra 1870 – 1905 har fascineret mig lige siden jeg begyndte at samle frimærker som 6-årig. Eftersom jeg samlede Danmark fra A-Z og havde et AFA katalog forsøgte jeg at bestemme katalognummeret på de få eksemplarer jeg havde af 4 og 8 øres værdierne. De øvrige værdier i serien var uden for min række­vidde. De kostede mange penge, flere af dem mere end 100 kroner og den gang tog jeg katalogpriser meget bogstaveligt.

Med en lup forsøgte jeg nogle år senere at øve mit øje i at skelne mellem ret og omvendt ramme og selvfølgelig tyk og tynd ramme. Det første lykkedes, medens tykke og tynde rammer forblev et mysterium i mange år. Det skyldtes at jeg kun havde katalog­billedet at gå efter og ikke bare ét originalt mærke med tyk ramme som det jeg viser ovenfor. Jeg troede faktisk, at jeg havde ét. Først mange år senere forstod jeg, at mærket blot var trykt med en slidt rammekliche.

Det var farverne, der først og fremmest fascinerede mig, men som samtidig voldte mig problemer. Mærker af samme værdi, var klart ikke ens; de varierede under ti­den meget både i ramme- og ovalfarve. Som 12 til 13-årig lånte jeg mange gange hofjæ­germester G.A. Hagemanns imponerende værk fra 1940 om de tofarvede. Hagemann be­skrev farverne. Jeg lånte også en farvetavle, men den bragte mig ikke nærmere et overbevisende resultat. Jeg forsøgte jeg en genvej via de af Hagemann noterede primære og sekundære rammefejl: Ledte efter alfa og beta fejl, men fandt kun hakket i NNV kuglen, og det bragte mig ikke spor af videre, for den fejl gik jo igen og igen i noget der hed rammegrupper, som jeg ikke fattede, hvad var.

Til sidst lagde jeg bøgerne til side og begyndte at sortere mine mærker efter hvor meget de lignede hinanden. Den øvelse har jeg den dag i dag – ca. 40 år senere - stadig glæde af, fordi den gav mig synsindtryk, som jeg har bevaret på nethinden. Hvad, jeg ikke forstod, var, at jeg var nødt til at anskaffe mig langt flere mærker for at have en ærlig chance for at komme videre ad den og anden vej. Som 14-årig fik jeg mit første AFA Specialkatalog (1966-udgaven) og brugte igen mange timer på at forsøge at gøre fremskridt. I Haderslev Frimærkeklub traf jeg Sigfred Jensen, som var den lokale storsamler af de tofarvede. Han forsøgte at forklare mig, hvad jeg skulle kikke efter, men først da jeg som medlem af Københavns Philatelist Klub mødte samlere, som virkelig kunne de tofarvede seriers mysterier og også kunne forklare dem, begyndte samlingen for alvor at vokse på en struktureret måde.

I dag findes Lasse Nielsens 6-binds værk om de tofarvede. Det er et uvurderligt hjælperedskab, men forudsætninger er fortsat, at man har et stort og alsidigt materiale at studere og tålmodighed til at lære de enkelte seriers særpræg, og ikke blot farverne, at kende. Der er stor hjælp at hente i KPKs tofarvede fraktion, men tofarvede samlere findes over hele landet. Samlerne mødes en gang om året for på et seminar at diskutere tofarvede emner. Alle interesserede er velkomne.

God fornøjelse.
Svend

No comments: