Saturday 12 July 2008

Jeg er i færd med at flytte

Denne blog vil sove I et par måneder, medens jeg flytter fra Europa til Sydøst Asien, hvor jeg ser frem til at udforske og lære den filatelistiske verden at kende.


Tøv ikke med at kommentere på mine forskellige indlæg. Jeg kikker ind jævnligt og bliver glad hver gang en læser reagerer på et af mine indlæg.


På gensyn

Svend

Sunday 4 May 2008

Førfilatelistiske breve og deres segl

Når man som jeg medtager førfilateli i min Slesvig-Holsten samling kan jeg nu og da ikke lade være med at kikke nærmere på de smukke laksegl på bagsiden af mine breve. Jeg spekulerer på om jeg ved hjælp af disse segl kan få mere information frem om afsenderen og om hvornår brevet er sendt. Det gælder selvfølgelig især de tilfælde, hvor der ikke i øvrigt af brevet fremgår en afsender eller en dato.

I 1949 udgav en østrigsk baron ved navn Anton Kumpf Mikuli (1879-1968) en bog med titlen „Der Brief als kulturgeschichtliches Studien- und Sammelobjekt“, (Brevet som genstand for kulturhistoriske studier om som samleobjekt). Denne lille bog på kun 20 sider siges at være standardværket om ”brevet” og en bog som alle samlere af klassiske breve bør have stående i boghylden. Jeg er helt enig.

Det er en glæde at læse bogen. Den er fuld af detaljerede iagttagelser om brevets historie. Forudsætningen er selvfølgelig at man kan læse tysk, men det er der jo mange der kan, hvis de tager sig lidt tid dertil. Bogen berører alle emner med tilknytning til brevet: papir, vandmærker, skrifttyper, titler og adresser, censurering, stempler og selv emner som humor og breve samt billeder på breve får mere end blot et par ord med på vejen og dette er kun et udpluk. Bogen er naturligvis illustreret.

Kumpf Mikuli giver læseren en enkel med meget interessant definition på kernen I et brev. "Et brev er grundlæggende en meddelelse til en person som ikke er til stede. Hvis modtageren besvarer meddelelsen er der tale om en korrespondance.”

Bogen fortjener som det fremgår en egen “post”, men jeg vil alligevel denne gang begrænse mig til emnet ”laksegl mv”

Kumpf Mikuli har naturligvis også et afsnit om forsegling af breve. Seglet var i gammel tid gjort af en særlig slags jord indtil det i midten af det 16. århundrede blev erstattet af voks som igen blev erstattet af lakseglet som fik udbredt anvendelse i i det 17. og 18. århundrede. På breve fra det omkring år1700 ses også de første oblater bestående af usyret hvedemel hvorpå der blev lagt et lille stykke papir. I papiret pressedes et seglaftryk. Segl som klæbemærker optræder allerede i anden halvdel af det 18. århundrede. De fleste laksegl var røde, men sorte segl er ikke sjældne idet de blev anvendt på sørgebreve. I visse perioder og i visse lande var seglets farve knyttet til afsenderens rang: Røde segl til de velstillede og gule segl til de mindre velstillede.

De symboler som ses i seglet – og det er faktisk hovedemnet for dette indlæg – kunne være initialer, navne, billeder, portrætter eller våbenskjolde. Kumpf Mikuli noterer I denne sammenhæng at segl på breve er genstand for særlige studieretninger indenfor heraldikken og genealogien.

Først et taknemmeligt eksempel fordi det af seglet tydeligt fremgår hvem afsender er: "Hamborgs Politi Myndighed”. Men bemærk symbolerne. Hvad betyder de?



Jeg er (kun) frimærkesamler eller filatelist om man vil. I disse spørgsmål har jeg brug for hjælp fra en heraldiker eller en genealog (slægtsforsker).

Jeg vil gerne vise flere segl, som alle indgår I min Slesvig-Holsten samling, dog stammer det røde med den stående hest fra et brev sendt fra Roskilde til Slesvig-Holsten. Jeg vil meget gerne vide mere om disse segl og deres symboler. Hvad repræsenterer den stående hest og ræven, eller er det en lang hund? Tryk blot på billedet og der vil dukke et store billede frem på skærmen.




Endelig viser jeg et sort laksegl: ”Kongelige Rendsburg Amtshus” lyder teksten. Men også det indeholder symboler og hvad betyder den sorte farve? Død eller sorg? Eller var det blot dagens farve?


Friday 18 January 2008

Frankrig: Den jakobinske kalender 1792 - 1804

I min samling ”Chatou: en landsby vest for Paris”, indgår tre små breve fra den franske revolutions tid. Jeg viser dem nedenfor, for de er på mange måder noget ganske særligt. Her følger først lidt baggrund til forståelse af den datering, man finder på brevenes inderside. Desværre kan jeg ikke læse indholdet.

På det franske revolutionære konvent i oktober 1793 vedtoges den nye revolutionære kalender. Kalende­ren blev taget i brug den 22. september 1793, men man talte allerede fra samme dag i 1792, dagen for be­slutningen om afskaffelse af monarkiet og oprettelse af republikken. Året inddeltes i 12 må­­ne­der à 30 dage, hvil­ket giver et overskud på 5 dage (6 i skudår), som placeres i slut­nin­gen af årets sidste måned. De overskydende dage benævnes ”sans-culottides” og er tænkt som natio­nale hellig­dage.

Hver måned består af tre uger, ”décades”. Sidste dag i hver uge er en hviledag. Månederne grupperes i 4 gange tre sæt efter sæsoner – efterår, vinter, forår, sommer, - og får naturlige navne. Ugedagene benævnes førstedag, andendag, tredjedag osv. til tiendedagen.

Kalenderen blev aldrig populær og afskaffedes af Napoleon i År 12 (1804).



Brev 1: Som det fremgår, titulerede man i lighedens navn hinanden ”citoyen” dvs. borger.

Der er tale om et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 14. Nivôse (sne) År 5 dvs. 3. januar 1797 frigjort ved betaling af 4 décimes til brevbæreren. Prægestempel med bynavn og departementsnummer 72, der står for "Seine et Oise".



Brev 2: Her ses et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 5. Ventôse (blæst) År 6, dvs. 23. februar 1798 frigjort ved betaling af 5 décimes til brevbæreren. Rødt stempel med bynavn og departementsnummer 72, der står for "Seine et Oise". Stempelfarven har ikke nogen specifik funktion, men er sjælden i rød.



Brev 3: Endelig et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 15. Ventôse År 7, dvs. 5. marts 1799 frigjort ved betaling af 4 décimes til brevbæreren. Rødt stempel med bynavn og departements­nummer 72, der står for "Seine et Oise".

Samler man som jeg et fransk område så er der som det fremgår ingen vej uden om at læse lidt op på afsnit af Frankrigs historie. Men det bliver det ikke kedeligere af, tværtimod.

Chatou har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om byens historie. Den jakobinske kalender er omtalt mange steder på nettet.