Saturday 10 November 2007

Til min frimærkesamling søger jeg!

Det undrer mig, at samlerens/køberens interesse i at finde et bestemt objekt til samlingen ikke bliver imødekommet på Internettet på anden måde, end at man som samler løbende kan gennemstøve de mange tilbud, som frimærkehandlere og auktionshuse præsenterer. Langt lettere ville det være, hvis der fandtes et forum hvor samlere kunne efterlyse lige præcis det objekt, som de søger efter.

Jeg gør nu et forsøg. Jeg beskriver to objekter som jeg søger til min Slesvig-Holsten samling og viser i den forbindelse to objekter som ligner dem jeg søger efter, men som selvfølgelig ikke er identiske al den stund jeg ikke kan vise det jeg ikke har. Kvaliteten skal selvfølgelig være god og prisen rimelig.

I: Et dansk grænseportobrev

som er frankeret med 4 skilling tofarvet, 2 x 2 sk tofarvet, 8 øre tofarvet eller 2 x 4 øre tofarvet fra perioden 1870 – 1885. Det kan f.eks. være sendt fra Kolding til Haderslev, dvs. mellem byer beliggende på hver sin side men stadig tæt på Kongeå grænsen.

Brevet kan se ud som det her viste fra 1865, der er sendt fra Ribe til Gram, men skal altså være fra den tofarvede periode.




II: Et præfilatelistisk transitbrev

  1. sendt fra et europæisk land beliggende syd for Hamborg,
  2. via Hamborg eller Lübeck, og
  3. til Schleswig-Holstein eller Danmark.

Brevet skal have transiteret Hamborg eller Lübeck i den periode Frankrig havde besat de to Hansa-stæder og derfor stod for postvæsenet med betegnelsen Storhertugdømmet Berg dvs. fra september 1806 – oktober 1808. Brevet kan se ud som det nedenfor viste fra 1807, men skal altså være sendt fra f.eks. Frankrig til Flensborg via Hamburg og stemplet skal sidde på brevets bagside.






Sunday 4 November 2007

Gør defekte gamle frimærker nyttige. Et synspunkt

Indlever defekte gamle frimærker til din klub eller forening. Sæt dem op på stift karton. Put det hele i en plastiklomme. Mærkerne kan nu udlånes til de medlemmer, som gerne vil lære de gamle klassiske udgaver bedre at kende.

Ofte ser jeg defekte, gamle danske frimærker, især skillingsmærker, udbudt til salg for helt urimelige priser. Hvad mon der sker med disse mærker? For solgt, det bliver de kun sjældent, i hvert fald ikke for den pris, der forlanges. Jeg har dog bemærket, at nogle af mærkerne har det med at dukke op igen i samlinger, som er sat til salg. Formodentlig tænker sælger, at hvis jeg “begraver” dem blandt andre mærker, som er af bedre kvalitet, så vil køber ikke lægge mærke til dem eller være ligeglad? Det kunne jo endog tænkes, at lottets totale pris ville gå op.

Hvad mener jeg, når jeg siger, mærker med fejl? Jeg mener, at de mangler takker, måske alle takker, at de har større eller mindre rifter, at hjørner mangler, at papiret har tyndheder mv. Jeg tænker på mærker med klare synlige fejl. Der er tale om defekte mærker.

Hvad har jeg i tankerne, når jeg siger helt urimelige priser? Jeg mener fuld eller tæt på fuld katalogpris. Mærkernes reelle værdi, hvis de i det hele har en værdi, er imidlertid kun en beskeden del af katalogprisen.

Mit råd til sælgere af defekte, gamle danske frimærker skal være følgende: Sættes de til salg, så beskriv dem for hvad de er: frimærker med fejl. Forlang den lavest mulige salgspris. Tilbyd dem i lots på mellem 10 og 20 stk. Jeg er ganske sikker på, at sælgerne, hvis de følger den opskrift, vil opleve, at disse mærker faktisk har en værdi som studiemateriale. Mange samleres spørgsmål om typer, farvenuancer, varianter, tryk mv. vil kunne besvares af samleren selv, hvis blot de har adgang til at se det originale mærke

Min anden ide er, at klubberne opfordrer deres medlemmer til at indlevere defekte, gamle frimærker, at lade dem sætte op på stift karton og putte dem i en plastiklomme. De kan så udlånes til samlere, som gerne vil lære om de tidlige danske frimærker. Jeg behøver vel næppe understege, at mine råd gælder defekte, gamle frimærker fra alle verdens lande.

Sunday 21 October 2007

Hvad ved vi om frimærkehandelen, der lå Grønnegade 37 i 1881?

I min frimærkesamling har jeg et gammelt korsbånd. Det har en trykt tekst:
F. EDMUND JENSENS BRIEFMARKENHANDLUNG GRØNNEGADE 37 COPENHAGEN K.

Korsbåndet er frankeret med et 5 øres tofarvet frimærke fra 1875 serien og er afstemplet med det kombinerede stempel ”181 Sjællandske Post Bureau” den 29. august 1881.

Destinationen er Wiborg, der dengang lå i Finland. Bagpå ses ankomst- stempler med utydelig russisk tekst også fra august 1881.


Nysgerrig, som jeg er, har jeg forsøgt at finde flere oplysninger om indehaveren og om den ejendom, hvori hans butik lå, indtil videre uden større held. Frisør Hansen, som i dag har salon på adressen, var venligheden selv og ligeså nysgerrig som jeg, da jeg i sommer bankede på hans butiksdør for at spørge om han vidste noget, men han kunne ikke hjælpe. Jeg må også straks indrømme, at jeg endnu ikke har haft mulighed for at besøge Københavns Bymuseum, som meget vel kan ligge inde med gode oplysninger.

Med Internettets hjælp har jeg fundet følgende: Indehaveren har tydeligvis handlet med udlandet, eftersom hans tryksager bærer tysk indskrift. I det nævnte år sender Edmund Jensen i hvert fald en tryksag til den på tidspunktet kun 18-årige Johannes Georg Michailoff (1863 - 1935), en forretningsmand født og opvokset i Wiborg.

Man kan gisne om, hvad indholdet har været: et frimærketidsskrift eller måske snarere et salgskatalog eller en tilbudsavis.

Så vidt om de foreløbige resultater af min søgen. Skulle læsere af min blog besidde yderligere oplysninger, beder jeg dem kontakte mig via blog’en. Selv vil jeg løbende revidere dette indlæg, når jeg finder nye oplysninger.

Monday 1 October 2007

Fransk ballonpost til Danmark - sjældenhed


På det franske auktionsfirma Lugdunum Philatélies hjemmeside er jeg stødt på dette fantastiske brev. Det afsendtes fra Paris den 7. oktober 1870 med destinationen Danmark: Fru R. Valentin, Amagertorv 27, København. Afsender er Fru Valentins søn, som man må formode på tidspunktet er tilknyttet families virksomhed i Paris, Valentin & Frankfurter, 4 Passage Violet, Paris. Således lyder i hvert fald afsender adressen, som ses på forsiden. Brevet er frankeret med Napoleon III (med laurbærkrans) 20 c blå og 30 c brun i alt 50 centimer som var tilstrækkelig porto til Danmark jævntfør også det røde kassestempel PD, " Payé à Destination".

Det, som gør brevet til noget ekseptionelt, er dog, at det forlod Paris i en brevbunke, som lå i en luftballon. Det fremgår af brevets forside: "par Ballon libre". Jeg er ikke frankrigssamler, så følgende oplysninger gengiver jeg med det forbehold: Hvad jeg har kunnet læse mig til er, at der fandtes to typer balloner, de bemandede og de ubemandede. Hvorvidt et brev afsendtes med bemandet eller ubemandet ballon fremgik i visse tilfælde af forsiden på de fortrykte korrespondencekort, som private firmaer hurtigt så deres snit til at markedsføre. Stod der "par Ballon libre" var ballonen ubemandet, stod der "par Ballon monté" var den bemandet. Ud af de i alt 67 balloner, som afsendtes fra Paris var de 55 bemandede. Portoen, den tilladte vægt og størrelsen variede alt efter ballontypen. At man ganske hurtigt foretrak de bemandede fremfor de ubemandede balloner giver sig selv.

Brevet her er som nævnt afsendt den 7. oktober 1870 og det med en ubemandet ballon. Der afsendtes i alt 3 balloner den dag, hvoraf i hvert fald én var bemandet nemlig ballonen med det velkendte navn George Sand. En anden hed Armand Barbe og den tredie var enten ikke navngivet eller kaldtes Piper No1. De landede i ikke besatte områder af Frankrig og brevene blev indleveret af finderen til det nærmeste postkontor mod kompensation for besværet og en belønning.




Brevets indhold lyder:

Kære moder.
Jeg bekræfter mine breve fra sidste uge. Vi er stadig indelukkede, men vi nærer alle de bedste forhåbninger; Preusserne dør uden for Paris! Jeg er ved godt helbred og jeg håber det samme for dig, kære moder, og at hele familien er ved godt helbred. De bedste hilsener til alle. Din hengivne søn
J Valentin.


Vidste vi det ikke på forhånd, så har vi hermed forklaringen på, at posten ud af Paris ekspederes med luftballoner. Den fransk - preussiske krig raser og Paris er belejret. Krigen erklæredes af Frankrig den 19. juli 1870 og afsluttedes med underskrivelse af en våbenstilstandsaftale den 28. januar 1871.

Til de samlere, som ønsker flere oplysninger om denne periode eller i det hele taget Frankrigs posthistorie fra 1848 - 1878 henviser jeg til det pragtfuldt illustrerede værk herom udgivet i år af Michéle Chauvet og Jean-Francois Brun.

Brun oplyser, at det anslås, at mellem to og tre millioner breve transporteredes ud af Paris med ballon, langt de fleste til Frankrig selv. Hvor mange ballonbreve med destinationen Danmark, der eksister, ved jeg ikke. Jeg har hørt om et andet brev så der findes nok 2 stk.

Sunday 1 July 2007

Hvordan samler jeg .…. Danmarks og DVIs Tofarvede mærker?


Hvordan er min samling Danmark Tofarvet opbygget? Fortæller den en historie?


1. Det ærlige svar er, at netop den samling er jeg ikke kommet så langt med endnu, at jeg har udarbejdet en plan, og ej heller har jeg taget stilling til, hvilken historie, jeg vil fortælle. Som mange andre har jeg moret mig med at samle, sortere og bestemme tryk og positioner. Men jeg ved, at for mig er det ikke nok. Jeg har tidligere udstillet en Danmarks samling og opnåede en pæn placering, men det var oplevelsen og de mange diskussioner, som jeg havde med andre samlere, jeg satte mest pris på. Oplevelsen gav stødet til at videreudvikle min samling og tilførte mit samleri ny dimensioner.

2. Det hedder sig jo, at man kan samle som man vil, men hvis man vil udstille, er der regler, der skal følges. Jeg har vel følgende muligheder:
  • En udvidet katalogsamling Danmark begrænset til de tofarvede udgaver.
  • En specialsamling opbygget med udgangspunkt i seriernes settings
  • En posthistorisk samling, dvs. « rates and rutes »
  • En én-rammesamling f.eks. gennemgang af én værdi eller f.eks. « perlefejlene ».

3. At jeg ikke lagt mig fast på en model, betyder ikke, at jeg ikke har en ide om, hvordan jeg gerne vil vise uddrag fra min samling.

Jeg arbejder ud fra følgende parametre:

Udstillingssamlingens titel kunne være: « Tofarvede Fænomener » Uddrag af en samling Tofarvet Danmark 1870-1894:


  • Mange eksempler på « tofarvede fænomener » fra den fintakkede periode, f.eks. et 8-øres mærke med ovalen fra ”den omvendte oval”.
  • Intet komplethedskrav f.eks. ikke mål i sig selv at vise alle isolerede omv. rammer
  • Alle værdierne skal være repræsenteret, så alle farverne kommer med.
  • Enkeltmærker, striber, breve, brevstykker mm. skal få plads for at gøre samlingen mere interessant at se på. Jeg vil give single frankeringer prioritet.
Endelig skal samlingen opsættes og forklares på en måde, som også giver nybegyndere en chance for at forstå hvad de ser.
Jeg modtager gerne dine kommentarer til mine ideer.



Saturday 30 June 2007

En las til mærke? Nej! Et meget sjældent frimærke

Tre stempler og skævt centreret. Det mærke hører vist hjemme i en indstiksbog med mærker til studiebrug eller bare dubletter. Forkert! Det er et mærke, som jeg med stolthed viser frem som et af de sjældneste i min samling. Mærkets tre AARUP-stempler af helt forskellig type betyder at mærket formentlig kan kaldes unikt.

Jeg indlemmede dette 4-øres mærke i min samling danske tofarvede mærker for ca. 35 år siden, og jeg har studeret det mange gange, fordi det har en lille tykhed midt på venstre yderramme. Kikker man nøjere efter, er det en lille streg, der ligger helt parallelt med rammelinjen. På grund af stemplerne var jeg ikke opmærksom på, at mærket har omvendt ramme.

Så en dag så jeg det, og angreb problemet fra en ny vinkel. Det kunne jo være et af de sjældne mærker med omvendt ramme, som alle samlere af de tofarvede serier håber at finde. Altså en af de isolerede omvendte rammer, fordi der findes tryk, hvor alle mærker i arket har omvendt ramme, og de er ikke spor af sjældne.

Schäffer skriver s. 312 i AFA specialkataloget fra 1981, at tofarvede 4-øres mærker med nummerstempler og med omvendt ramme kan være 1., 2., 8., eller 11., tryk, men at de fleste af disse mærker er fra 12. tryk fa 1878. 12 tryk er trykt med to trykplader, kaldet en A- og en B-plade med hver 100 klicheer. I A pladen findes 22 omvendte rammer og i B-arket én enkelt omvendt ramme. Mit mærke med "fortykkelse" på venstre yderramme er B-19 ifølge Schäffers diagram. Det er altså trykt med den ene isolerede omvendte rammekliche der fandtes i B-pladen.

Aarup ligger på Fyn i Assens Kommune. Hvorfor mærket er blevet annulleret med tre templer; et stjernestempel, et nummerstempel og et bystempel af lapidartypen kan man kun gisne om. Postkontoret har været meget grundigt, hvilket det i øvrigt også skule være ifølge instruksen.

Sunday 24 June 2007

Hvorfor samler jeg ... : Danmarks og DVIs Tofarvede mærker?

Fordi de smukke farver fascinerer mig! De ses især på seriernes tidlige tryk. Med hjælp fra samler venner har jeg også lært at værdsætte den udfordring, det er at kunne plade mærkerne og rekonstruere dele af eller hele ark. Vedr. 4 og 8 øre værdierne er det ofte den eneste måde, man kan bestemme et mærkes serie og tryk. Jo større viden om disse mærker, jo større chancer har man også for uden større udgifter at finde rigtige sjældenheder til samlingen.

De tofarvede serier fra 1870 – 1905 har fascineret mig lige siden jeg begyndte at samle frimærker som 6-årig. Eftersom jeg samlede Danmark fra A-Z og havde et AFA katalog forsøgte jeg at bestemme katalognummeret på de få eksemplarer jeg havde af 4 og 8 øres værdierne. De øvrige værdier i serien var uden for min række­vidde. De kostede mange penge, flere af dem mere end 100 kroner og den gang tog jeg katalogpriser meget bogstaveligt.

Med en lup forsøgte jeg nogle år senere at øve mit øje i at skelne mellem ret og omvendt ramme og selvfølgelig tyk og tynd ramme. Det første lykkedes, medens tykke og tynde rammer forblev et mysterium i mange år. Det skyldtes at jeg kun havde katalog­billedet at gå efter og ikke bare ét originalt mærke med tyk ramme som det jeg viser ovenfor. Jeg troede faktisk, at jeg havde ét. Først mange år senere forstod jeg, at mærket blot var trykt med en slidt rammekliche.

Det var farverne, der først og fremmest fascinerede mig, men som samtidig voldte mig problemer. Mærker af samme værdi, var klart ikke ens; de varierede under ti­den meget både i ramme- og ovalfarve. Som 12 til 13-årig lånte jeg mange gange hofjæ­germester G.A. Hagemanns imponerende værk fra 1940 om de tofarvede. Hagemann be­skrev farverne. Jeg lånte også en farvetavle, men den bragte mig ikke nærmere et overbevisende resultat. Jeg forsøgte jeg en genvej via de af Hagemann noterede primære og sekundære rammefejl: Ledte efter alfa og beta fejl, men fandt kun hakket i NNV kuglen, og det bragte mig ikke spor af videre, for den fejl gik jo igen og igen i noget der hed rammegrupper, som jeg ikke fattede, hvad var.

Til sidst lagde jeg bøgerne til side og begyndte at sortere mine mærker efter hvor meget de lignede hinanden. Den øvelse har jeg den dag i dag – ca. 40 år senere - stadig glæde af, fordi den gav mig synsindtryk, som jeg har bevaret på nethinden. Hvad, jeg ikke forstod, var, at jeg var nødt til at anskaffe mig langt flere mærker for at have en ærlig chance for at komme videre ad den og anden vej. Som 14-årig fik jeg mit første AFA Specialkatalog (1966-udgaven) og brugte igen mange timer på at forsøge at gøre fremskridt. I Haderslev Frimærkeklub traf jeg Sigfred Jensen, som var den lokale storsamler af de tofarvede. Han forsøgte at forklare mig, hvad jeg skulle kikke efter, men først da jeg som medlem af Københavns Philatelist Klub mødte samlere, som virkelig kunne de tofarvede seriers mysterier og også kunne forklare dem, begyndte samlingen for alvor at vokse på en struktureret måde.

I dag findes Lasse Nielsens 6-binds værk om de tofarvede. Det er et uvurderligt hjælperedskab, men forudsætninger er fortsat, at man har et stort og alsidigt materiale at studere og tålmodighed til at lære de enkelte seriers særpræg, og ikke blot farverne, at kende. Der er stor hjælp at hente i KPKs tofarvede fraktion, men tofarvede samlere findes over hele landet. Samlerne mødes en gang om året for på et seminar at diskutere tofarvede emner. Alle interesserede er velkomne.

God fornøjelse.
Svend

Saturday 2 June 2007

Fortæl dine historier og rekrutter nye samlere

I mange år har frimærkeklubber og filatelistforbund noteret en afvandring af medlemmer og - hvad der er værre - en nedgang i antallet af nye medlemmer. Stand­ardsvaret har været, at vi må gøre noget for at vække interessere iblandt de unge for at samle frimærker, velvidende at de fleste opgiver efter nogle år, men er interessen for frimærker en gang vakt, er der en god chance for at nogle vender tilbage til frimær­ker­ne senere i deres liv, når tid og lejlighed byder sig.

Problemet er, at denne opskrift ikke længere er realistisk, fordi kun alt for få unge lader sig indfange. Konkurrencen fra andre fritidsinteresser er for stor. Som mangeårig samler er det for mig en selvfølge, at dagens frimærkesamlere bør gøre noget for at sikre arvefølgen i videste forstand. Så, hvad gør vi så? Kan vi kom­me på en ny og realistisk opskrift?

Jeg mener, at den nye opskrift skal formuleres omkring ”frimærkesamlingens historie” og at formidling af historien bl.a. skal ske gennem udstillinger, hvor samlingen ikke blot vises frem, men historien bag den og i den fortælles af samleren.

Og med udstillinger mener jeg den velkendte form for udstil­linger (internationale, nationale, i klubben, konkurrenceudstillinger og propagandaudstillinger mv.) som er udviklet over mange år, men sandelig også virtuel frimærkeudstilling på Internettet. Kommer bjerget ikke til Jeppe, må Jeppe jo komme til bjerget, som Holberg skrev. Internettet er i dag vejen til det brede publikum, både de unge og de gamle. Et eksempel på en virtuel udstilling er: http://www.japhila.cz/hof/exponet_menu.htm.

Samlerens ”historie” kommer ikke frem af sig selv. Den skal formidles og det skal gøres obligatorisk for udstillere at formidle den. Det kan ske ved at udvikle den obligatoriske introduktionsplanche med planen over samlingen til også at omfatte historien. Er der ikke plads nok, kan man tænke sig en ekstra introduktions­planche til historien placeret sammen med planen side eller hængende i en snor på første ramme. Man kunne alternativt eller som supplement stille krav om opfølgning af historien på hver ramme. Man kunne også erstatte planen med historien og nøjes med at lade planen indgå i det materiale dommerne modtager om en samling ved anmeldelsen. Det er mit indtryk at dette allerede er praksis ved forberedelsen af større udstillinger. Mulighederne er legio.

Samlerens historie bør naturligvis optrykkes i udstil­lings­kataloget, på papir eller virtuelt, hvis der produceres et sådant, eller på anden måde. Pointet er at samlingens overskrift og planen er for kortfattet og for teknisk til at fange den potentielt nye samlers opmærksomhed. Der må kræves det lidt mere af udstillerne, at de også fortæller både deres historie og samlingens historie, hvilket jeg ikke er i tvivl om, at de fleste samlere mere end gerne gør.

Mit næste bidrag på min blog vil være at fortælle historien om en af mine samlinger.

Forfalskninger og reparationer

Problemet med forfalskede og reparerede frimærker har eksisteret i mere end 100 år og flere gange har jeg i samtale med ældre, erfarne samlere hørt bemærkningen: ”Er de forfalskninger nu igen i omløb? Men de er jo ikke farlige. Samlerne kender dem jo og lader sig ikke narre.” Det kunne f.eks. dreje sig om det 2 RBS som vises til venstre og som jeg mener er fremstillet af brødrene Spiro i Hamborg i 1880'erne. Dvs. næsten 30 år efter det udkom.

Det er sikkert rigtigt, at for bare 10 år siden kendte man sine lus på gangen. Imidlertid har de mange internetauktioner - hvorom jeg som udgangspunkt kun har godt at sige, fordi de giver samlerne et væld muligheder, som ikke eksisterede tidligere – givet problemet ny aktualitet, fordi de når ud til købere som ikke er omgivet af et erfarent miljø af samlere og derfor risikerer at blive snydt.

De store auktionshuse på Internettet gør desværre ikke nok for at forsøge at begrænse problemet. Bl.a. med deres accept af såkaldte ”private auktioner”, der forhindrer den erfarne samler i at give den mindre erfarne samler et vink om at det han eller hun byder på nok er forfalsket, kan man i visse tilfælde – men ikke alle, fordi nogle accepterer at tage et forfalsket mærke retur - endog sige, at auktionshusene lukker øjnene for problemet. Synd, også for husene selv, for den fremgangsmåde kan ikke skabe flere tilfredse kunder.

Opmærksomheden om problemet er heldigvis voksende. Et effektivt modtræk er hjemmesider, hvor samlere kan henvende sig med et muligt problem. http://www.fakebase.dk/ som fungerer på helt frivillig basis med bistand fra samlere, der har erfaring på et helt specifikt område eller ved, hvor relevante oplysninger om forfalskninger findes i litteraturen, er en sådan.

Med Fakebase.dk ’s egne ord så er ”ideen at skabe et fælles forum, hvor man kan finde og formidle information om falsknerier, reproduktioner og repara­tioner af danskrelateret filatelistisk materiale. Databasen indeholder en bil­led- og tekstbeskrivelse af falske objekter. Den er bruger-redigeret; brugere kan tilføje objekter og der kan kommenteres på eksisterende objekter. End­videre rummer databasen en "korttids"-database, hvor det er muligt at gøre opmærksom på online auktioner, hvor salgsobjektet er tvivlsomt eller åben­lyst falsk. Også objekter, der er beskrevet som værende falske, vil kunne være på, da disse ofte senere sælges som værende ægte. …. Andre brugere kan nu give deres bedømmelse, og baseret på disse beregnes en 'sandsynlighed for falsk' der løbende angives på siden."

Michael Appel, FakeBase’s samvittighedsfulde ”far”, fortjener stor ros for sit initiativ, som man kunne mene burde være en opgave, der lå hos Danmarks Filatelist Forbund. Gid Michael mange år fremover og med fortsat bred opbakning vil videreføre sin blandt samlerne populære hjemmeside.

Velkommen til min første blog.

På nyhedsgruppen "fr.rec.philatelie" mødte jeg en dag "Christian", som oplyste, at der var oprettet en ny blog for frimærkesamlere på den franske avis Le Mondes hjemmeside. Den blog er siden længe forsvundet igen, men den gav mig ideen til selv at oprette en blog, der naturligvis skulle handle om filateli. Dog måtte jeg samtidig indrømme over for mig selv, at "blog" stadig var et ord, som jeg ikke var helt fortrolig med. Jeg slog det derfor op på google.dk:

Forklaring: Weblog - hvad betyder det?Weblog, der nogen gange forkortes til en blog, er en sammentrækning af web og log. En log er en logbog eller en dagbog, og en weblog er således en netbåren, personlig side, der som regel vedligeholdes af en enkelt person - en blogger. Ordet weblog deles også nogle gange efter de to første bogstaver - We Blog - en humoristiske synsvinkel, men samtidig viser det, at det kollektive 'vi' er vigtigt for bloggerverdenen. Bloggen er blevet kaldt demokratiets genkomst på nettet - et sted hvor alle har en stemme, som de kan udfolde i deres blog.

Længere nede i forklaringen fandt jeg en invitation til at oprette min egen blog, og den opfordring kunne jeg ikke modstå. Jeg har, som I kan se, nu oprettet min egen blog - det tog 5 minutter. Jeg har givet den en international titel "Filateli i dag" i håb om at tiltrække alverdens dansk læsende frimærkesamlere. For det er frimærker og filateli, den skal handle om.

Velkommen! Lad os se, hvad vi sammen kan få ud af dette nye forum.

Med samler hilsen
Svend