Saturday 6 November 2010

Min karriere som frimærkesamler

Indledning

Jeg vil i denne post (der kommer til at løbe over flere afsnit) forsøge at sammenstykke brudstykker af de minder, oplevelser og erfaringer, som jeg har gjort som frimærkesamler igennem mange år, til en helhed. Jeg vil derpå registrere nogle af de værdier, som jeg har lært at værdsætte som samler, fordi de har hjulpet mig videre fra et samlerniveau til det næste, det næste, det næste osv. Jeg er med andre ord langt fra færdig med at samle frimærker.

1. afsnit

Frimærkepakker, kontorafklip og klip fra families og bekendtes korrespondance udgjorde, da jeg var seks år gammel (1959), de første kilder til min samling, som naturligvis var en generalsamling. Alt duede. Mærkerne indsatte jeg efterhånden som jeg bestemte deres oprindelse land for land i et selvgjort album bestående af rektangler på bøjede A4 ark. Dubletter kom i kuverter.

På 4 og 5 klasse niveau (jeg er nu 11-12 år gammel) dannede jeg og to kammerater vores egen lille frimærkeklub. Den hed ”Takkerne”. Jeg samlede nu Skandinavien, Ejnar Portugal og Ole spillede klarinet. Det var begrænset hvad der kom ud af det frimærkemæssigt, men det var hyggeligt og bollerne som vores mødre bagte, gode.

En enkelt gang dukkede jeg op i den lokale frimærkeklubs juniorafdeling. Det fik jeg ikke meget ud af. De andre drenge var langt klogere og smartere end mig, syntes jeg. De vidste hvordan man slog op i et katalog og alt drejede sig om katalogværdi og deres seneste fund af varianter på danske og tyske mærker.

Familiens årlige hovedstadsbesøg muliggjorde indkøb af praktiske plastikæsker og pergamyn kuverter i Magasins frimærkeafdeling. Deres udvalg var dog lidet spændende og frem for alt dyre. Jeg og far besøgte i stedet frimærkehandler Junior i Sølvgade for at supplere samlingen. Jeg husker at Junior forgæves forsøgte at overbevise mig om, at et smukt parstykke af Danmark AFA nummer 7 var et bedre køb end et enkeltmærke. Men dette kloge råd kunne jeg jo ikke bruge til noget. Der var ikke plads til parstykker i mit hjemmelavede album.

Hver uge læste jeg frimærkespalterne i Politiken Søndag og Berlingske lørdag. (klippede artiklerne fra og har dem stadig). Jeg abonnerede på Populær Filateli (PF) for at følge lidt med i nyudgivelserne og fandt også her tillæg til AFA. Når et nyt dansk mærke så dagens lys indsendte jeg adresserede kuverter til Postens Filateli for at få dem afstemplet som FDCs. De kuverter blev en af mine helt store skuffelser. Hvad kunne jeg gøre med dem andet end at bunke dem. Ingen var interesserede i mine FDCs.

Jeg overtog mine forældres Schaubeck albums. Pillede til deres undren straks alle mærkerne ud og satte dem ind i en indstiksbog. Disse to fortrykte verdensalbum fra 1930'iverne havde alt for mange tomme huller. Hvordan jeg nogen sinde skulle kunne få noget præsentabelt ud af de album anede jeg ikke. Heldigvis gemte jeg albummene og har også dem den dag i dag.

Via små annoncer i Populær Filateli og et skandinavisk kvartals blad fik jeg mine første byttevenner i Danmark og i Norden. Sven fra Stockholm sendte mig igennem mange år tre af alle nye svenske mærker. Et mærke til samlingen og 2 mærker til at bytte med. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at være trofast bytteven, men lektier måtte jo ofte komme før hobby. Takket være The Oceania Collector fik jeg også venner i Pakistan, Sri Lanka og frem for alt i Australien. Den rejseskrivemaskine, som jeg fik af farfar tikkede lystigt derudad.

En begivenhed, som fik langt større betydning for min frimærkekarriere end jeg forstod på tidspunktet, var, da Richard Boyer, bror til venner af mine bedsteforældre, en dag kom på besøg. Jeg fik at vide, at han var storsamler fra Frederiksberg. Han var faktisk tilmed formand for landets største klub: Frederiksberg Frimærke Forening.

Boyer så anerkendende på min lille samling, og gav mig gode råd, for at jeg kunne komme videre. Han fortalte mig f.eks. om stempelkvalitet på danske frimærker, især Kong Chr. X serien, og viste mig nogle af de, som han sagde, "mindre kendte" danske varianter, som ”det dyre slik”, manglende kors i Alexandrine mærkerne, det brækkede ben på svanemærkerne og 70 øre Kong Chr. X med tykke tal. Han stillede mig for første gang overfor spørgsmålet. Når du så engang har en komplet Danmark samling, altså ét af hver, hvad gør du så?

Boyers besøg endte med, at min far blev medlem af Frederiksbeg Frimærke Forening på mine vegne. Jeg var nemlig ikke gammel nok. FFF’s klubmøder kunne jeg ikke gå til, fordi de fandt sted i København, og jeg boede i Sønderjylland, men FFFs dubletleder begyndte at sende flotte udvalgssendinger til mig og jeg udtog sammen med min far (som betalte gildet) mærker til komplettering af samlingen. Nu kom der skred i samlingerne.

--o0o--

Næste afsnit af bloggen vil handle om mit medlemskab af Haderslev Frimærkeklub og deltagelse i dens bestyrelse, formanden købmand Larsen, den rare hjemmetysker og tysklands-specialist Geil og Sigfred Jensen, som inspirerede mig med sin samling af danske tofarvede, Henning Schneider, der flyttede til hovedstaden, min nabo og islandssamler Eigil Rasmussen og endelig min deltagelse i 2 klubudstillinger og mødet med storsamleren Jacob Engel.