En las til mærke? Nej! Et meget sjældent frimærke

Tre stempler og skævt centreret. Det mærke hører vist hjemme i en indstiksbog med mærker til studiebrug eller bare dubletter. Forkert! Det er et mærke, som jeg med stolthed viser frem som et af de sjældneste i min samling. Mærkets tre AARUP-stempler af helt forskellig type betyder at mærket formentlig kan kaldes unikt.

Jeg indlemmede dette 4-øres mærke i min samling danske tofarvede mærker for ca. 35 år siden, og jeg har studeret det mange gange, fordi det har en lille tykhed midt på venstre yderramme. Kikker man nøjere efter, er det en lille streg, der ligger helt parallelt med rammelinjen. På grund af stemplerne var jeg ikke opmærksom på, at mærket har omvendt ramme.

Så en dag så jeg det, og angreb problemet fra en ny vinkel. Det kunne jo være et af de sjældne mærker med omvendt ramme, som alle samlere af de tofarvede serier håber at finde. Altså en af de isolerede omvendte rammer, fordi der findes tryk, hvor alle mærker i arket har omvendt ramme, og de er ikke spor af sjældne.

Schäffer skriver s. 312 i AFA specialkataloget fra 1981, at tofarvede 4-øres mærker med nummerstempler og med omvendt ramme kan være 1., 2., 8., eller 11., tryk, men at de fleste af disse mærker er fra 12. tryk fa 1878. 12 tryk er trykt med to trykplader, kaldet en A- og en B-plade med hver 100 klicheer. I A pladen findes 22 omvendte rammer og i B-arket én enkelt omvendt ramme. Mit mærke med "fortykkelse" på venstre yderramme er B-19 ifølge Schäffers diagram. Det er altså trykt med den ene isolerede omvendte rammekliche der fandtes i B-pladen.

Aarup ligger på Fyn i Assens Kommune. Hvorfor mærket er blevet annulleret med tre templer; et stjernestempel, et nummerstempel og et bystempel af lapidartypen kan man kun gisne om. Postkontoret har været meget grundigt, hvilket det i øvrigt også skule være ifølge instruksen.

Hvorfor samler jeg ... : Danmarks og DVIs Tofarvede mærker?

Fordi de smukke farver fascinerer mig! De ses især på seriernes tidlige tryk. Med hjælp fra samler venner har jeg også lært at værdsætte den udfordring, det er at kunne plade mærkerne og rekonstruere dele af eller hele ark. Vedr. 4 og 8 øre værdierne er det ofte den eneste måde, man kan bestemme et mærkes serie og tryk. Jo større viden om disse mærker, jo større chancer har man også for uden større udgifter at finde rigtige sjældenheder til samlingen.

De tofarvede serier fra 1870 – 1905 har fascineret mig lige siden jeg begyndte at samle frimærker som 6-årig. Eftersom jeg samlede Danmark fra A-Z og havde et AFA katalog forsøgte jeg at bestemme katalognummeret på de få eksemplarer jeg havde af 4 og 8 øres værdierne. De øvrige værdier i serien var uden for min række­vidde. De kostede mange penge, flere af dem mere end 100 kroner og den gang tog jeg katalogpriser meget bogstaveligt.

Med en lup forsøgte jeg nogle år senere at øve mit øje i at skelne mellem ret og omvendt ramme og selvfølgelig tyk og tynd ramme. Det første lykkedes, medens tykke og tynde rammer forblev et mysterium i mange år. Det skyldtes at jeg kun havde katalog­billedet at gå efter og ikke bare ét originalt mærke med tyk ramme som det jeg viser ovenfor. Jeg troede faktisk, at jeg havde ét. Først mange år senere forstod jeg, at mærket blot var trykt med en slidt rammekliche.

Det var farverne, der først og fremmest fascinerede mig, men som samtidig voldte mig problemer. Mærker af samme værdi, var klart ikke ens; de varierede under ti­den meget både i ramme- og ovalfarve. Som 12 til 13-årig lånte jeg mange gange hofjæ­germester G.A. Hagemanns imponerende værk fra 1940 om de tofarvede. Hagemann be­skrev farverne. Jeg lånte også en farvetavle, men den bragte mig ikke nærmere et overbevisende resultat. Jeg forsøgte jeg en genvej via de af Hagemann noterede primære og sekundære rammefejl: Ledte efter alfa og beta fejl, men fandt kun hakket i NNV kuglen, og det bragte mig ikke spor af videre, for den fejl gik jo igen og igen i noget der hed rammegrupper, som jeg ikke fattede, hvad var.

Til sidst lagde jeg bøgerne til side og begyndte at sortere mine mærker efter hvor meget de lignede hinanden. Den øvelse har jeg den dag i dag – ca. 40 år senere - stadig glæde af, fordi den gav mig synsindtryk, som jeg har bevaret på nethinden. Hvad, jeg ikke forstod, var, at jeg var nødt til at anskaffe mig langt flere mærker for at have en ærlig chance for at komme videre ad den og anden vej. Som 14-årig fik jeg mit første AFA Specialkatalog (1966-udgaven) og brugte igen mange timer på at forsøge at gøre fremskridt. I Haderslev Frimærkeklub traf jeg Sigfred Jensen, som var den lokale storsamler af de tofarvede. Han forsøgte at forklare mig, hvad jeg skulle kikke efter, men først da jeg som medlem af Københavns Philatelist Klub mødte samlere, som virkelig kunne de tofarvede seriers mysterier og også kunne forklare dem, begyndte samlingen for alvor at vokse på en struktureret måde.

I dag findes Lasse Nielsens 6-binds værk om de tofarvede. Det er et uvurderligt hjælperedskab, men forudsætninger er fortsat, at man har et stort og alsidigt materiale at studere og tålmodighed til at lære de enkelte seriers særpræg, og ikke blot farverne, at kende. Der er stor hjælp at hente i KPKs tofarvede fraktion, men tofarvede samlere findes over hele landet. Samlerne mødes en gang om året for på et seminar at diskutere tofarvede emner. Alle interesserede er velkomne.

God fornøjelse.
Svend

Fortæl dine historier og rekrutter nye samlere

I mange år har frimærkeklubber og filatelistforbund noteret en afvandring af medlemmer og - hvad der er værre - en nedgang i antallet af nye medlemmer. Stand­ardsvaret har været, at vi må gøre noget for at vække interessere iblandt de unge for at samle frimærker, velvidende at de fleste opgiver efter nogle år, men er interessen for frimærker en gang vakt, er der en god chance for at nogle vender tilbage til frimær­ker­ne senere i deres liv, når tid og lejlighed byder sig.

Problemet er, at denne opskrift ikke længere er realistisk, fordi kun alt for få unge lader sig indfange. Konkurrencen fra andre fritidsinteresser er for stor. Som mangeårig samler er det for mig en selvfølge, at dagens frimærkesamlere bør gøre noget for at sikre arvefølgen i videste forstand. Så, hvad gør vi så? Kan vi kom­me på en ny og realistisk opskrift?

Jeg mener, at den nye opskrift skal formuleres omkring ”frimærkesamlingens historie” og at formidling af historien bl.a. skal ske gennem udstillinger, hvor samlingen ikke blot vises frem, men historien bag den og i den fortælles af samleren.

Og med udstillinger mener jeg den velkendte form for udstil­linger (internationale, nationale, i klubben, konkurrenceudstillinger og propagandaudstillinger mv.) som er udviklet over mange år, men sandelig også virtuel frimærkeudstilling på Internettet. Kommer bjerget ikke til Jeppe, må Jeppe jo komme til bjerget, som Holberg skrev. Internettet er i dag vejen til det brede publikum, både de unge og de gamle. Et eksempel på en virtuel udstilling er: http://www.japhila.cz/hof/exponet_menu.htm.

Samlerens ”historie” kommer ikke frem af sig selv. Den skal formidles og det skal gøres obligatorisk for udstillere at formidle den. Det kan ske ved at udvikle den obligatoriske introduktionsplanche med planen over samlingen til også at omfatte historien. Er der ikke plads nok, kan man tænke sig en ekstra introduktions­planche til historien placeret sammen med planen side eller hængende i en snor på første ramme. Man kunne alternativt eller som supplement stille krav om opfølgning af historien på hver ramme. Man kunne også erstatte planen med historien og nøjes med at lade planen indgå i det materiale dommerne modtager om en samling ved anmeldelsen. Det er mit indtryk at dette allerede er praksis ved forberedelsen af større udstillinger. Mulighederne er legio.

Samlerens historie bør naturligvis optrykkes i udstil­lings­kataloget, på papir eller virtuelt, hvis der produceres et sådant, eller på anden måde. Pointet er at samlingens overskrift og planen er for kortfattet og for teknisk til at fange den potentielt nye samlers opmærksomhed. Der må kræves det lidt mere af udstillerne, at de også fortæller både deres historie og samlingens historie, hvilket jeg ikke er i tvivl om, at de fleste samlere mere end gerne gør.

Mit næste bidrag på min blog vil være at fortælle historien om en af mine samlinger.

Forfalskninger og reparationer

Problemet med forfalskede og reparerede frimærker har eksisteret i mere end 100 år og flere gange har jeg i samtale med ældre, erfarne samlere hørt bemærkningen: ”Er de forfalskninger nu igen i omløb? Men de er jo ikke farlige. Samlerne kender dem jo og lader sig ikke narre.” Det kunne f.eks. dreje sig om det 2 RBS som vises til venstre og som jeg mener er fremstillet af brødrene Spiro i Hamborg i 1880'erne. Dvs. næsten 30 år efter det udkom.

Det er sikkert rigtigt, at for bare 10 år siden kendte man sine lus på gangen. Imidlertid har de mange internetauktioner - hvorom jeg som udgangspunkt kun har godt at sige, fordi de giver samlerne et væld muligheder, som ikke eksisterede tidligere – givet problemet ny aktualitet, fordi de når ud til købere som ikke er omgivet af et erfarent miljø af samlere og derfor risikerer at blive snydt.

De store auktionshuse på Internettet gør desværre ikke nok for at forsøge at begrænse problemet. Bl.a. med deres accept af såkaldte ”private auktioner”, der forhindrer den erfarne samler i at give den mindre erfarne samler et vink om at det han eller hun byder på nok er forfalsket, kan man i visse tilfælde – men ikke alle, fordi nogle accepterer at tage et forfalsket mærke retur - endog sige, at auktionshusene lukker øjnene for problemet. Synd, også for husene selv, for den fremgangsmåde kan ikke skabe flere tilfredse kunder.

Opmærksomheden om problemet er heldigvis voksende. Et effektivt modtræk er hjemmesider, hvor samlere kan henvende sig med et muligt problem. http://www.fakebase.dk/ som fungerer på helt frivillig basis med bistand fra samlere, der har erfaring på et helt specifikt område eller ved, hvor relevante oplysninger om forfalskninger findes i litteraturen, er en sådan.

Med Fakebase.dk ’s egne ord så er ”ideen at skabe et fælles forum, hvor man kan finde og formidle information om falsknerier, reproduktioner og repara­tioner af danskrelateret filatelistisk materiale. Databasen indeholder en bil­led- og tekstbeskrivelse af falske objekter. Den er bruger-redigeret; brugere kan tilføje objekter og der kan kommenteres på eksisterende objekter. End­videre rummer databasen en "korttids"-database, hvor det er muligt at gøre opmærksom på online auktioner, hvor salgsobjektet er tvivlsomt eller åben­lyst falsk. Også objekter, der er beskrevet som værende falske, vil kunne være på, da disse ofte senere sælges som værende ægte. …. Andre brugere kan nu give deres bedømmelse, og baseret på disse beregnes en 'sandsynlighed for falsk' der løbende angives på siden."

Michael Appel, FakeBase’s samvittighedsfulde ”far”, fortjener stor ros for sit initiativ, som man kunne mene burde være en opgave, der lå hos Danmarks Filatelist Forbund. Gid Michael mange år fremover og med fortsat bred opbakning vil videreføre sin blandt samlerne populære hjemmeside.

Velkommen til min første blog.

På nyhedsgruppen "fr.rec.philatelie" mødte jeg en dag "Christian", som oplyste, at der var oprettet en ny blog for frimærkesamlere på den franske avis Le Mondes hjemmeside. Den blog er siden længe forsvundet igen, men den gav mig ideen til selv at oprette en blog, der naturligvis skulle handle om filateli. Dog måtte jeg samtidig indrømme over for mig selv, at "blog" stadig var et ord, som jeg ikke var helt fortrolig med. Jeg slog det derfor op på google.dk:

Forklaring: Weblog - hvad betyder det?Weblog, der nogen gange forkortes til en blog, er en sammentrækning af web og log. En log er en logbog eller en dagbog, og en weblog er således en netbåren, personlig side, der som regel vedligeholdes af en enkelt person - en blogger. Ordet weblog deles også nogle gange efter de to første bogstaver - We Blog - en humoristiske synsvinkel, men samtidig viser det, at det kollektive 'vi' er vigtigt for bloggerverdenen. Bloggen er blevet kaldt demokratiets genkomst på nettet - et sted hvor alle har en stemme, som de kan udfolde i deres blog.

Længere nede i forklaringen fandt jeg en invitation til at oprette min egen blog, og den opfordring kunne jeg ikke modstå. Jeg har, som I kan se, nu oprettet min egen blog - det tog 5 minutter. Jeg har givet den en international titel "Filateli i dag" i håb om at tiltrække alverdens dansk læsende frimærkesamlere. For det er frimærker og filateli, den skal handle om.

Velkommen! Lad os se, hvad vi sammen kan få ud af dette nye forum.

Med samler hilsen

Svend