Førfilatelistiske breve og deres segl

Når man som jeg medtager førfilateli i min Slesvig-Holsten samling kan jeg nu og da ikke lade være med at kikke nærmere på de smukke laksegl på bagsiden af mine breve. Jeg spekulerer på om jeg ved hjælp af disse segl kan få mere information frem om afsenderen og om hvornår brevet er sendt. Det gælder selvfølgelig især de tilfælde, hvor der ikke i øvrigt af brevet fremgår en afsender eller en dato.

I 1949 udgav en østrigsk baron ved navn Anton Kumpf Mikuli (1879-1968) en bog med titlen „Der Brief als kulturgeschichtliches Studien- und Sammelobjekt“, (Brevet som genstand for kulturhistoriske studier om som samleobjekt). Denne lille bog på kun 20 sider siges at være standardværket om ”brevet” og en bog som alle samlere af klassiske breve bør have stående i boghylden. Jeg er helt enig.

Det er en glæde at læse bogen. Den er fuld af detaljerede iagttagelser om brevets historie. Forudsætningen er selvfølgelig at man kan læse tysk, men det er der jo mange der kan, hvis de tager sig lidt tid dertil. Bogen berører alle emner med tilknytning til brevet: papir, vandmærker, skrifttyper, titler og adresser, censurering, stempler og selv emner som humor og breve samt billeder på breve får mere end blot et par ord med på vejen og dette er kun et udpluk. Bogen er naturligvis illustreret.

Kumpf Mikuli giver læseren en enkel med meget interessant definition på kernen I et brev. "Et brev er grundlæggende en meddelelse til en person som ikke er til stede. Hvis modtageren besvarer meddelelsen er der tale om en korrespondance.”

Bogen fortjener som det fremgår en egen “post”, men jeg vil alligevel denne gang begrænse mig til emnet ”laksegl mv”

Kumpf Mikuli har naturligvis også et afsnit om forsegling af breve. Seglet var i gammel tid gjort af en særlig slags jord indtil det i midten af det 16. århundrede blev erstattet af voks som igen blev erstattet af lakseglet som fik udbredt anvendelse i i det 17. og 18. århundrede. På breve fra det omkring år1700 ses også de første oblater bestående af usyret hvedemel hvorpå der blev lagt et lille stykke papir. I papiret pressedes et seglaftryk. Segl som klæbemærker optræder allerede i anden halvdel af det 18. århundrede. De fleste laksegl var røde, men sorte segl er ikke sjældne idet de blev anvendt på sørgebreve. I visse perioder og i visse lande var seglets farve knyttet til afsenderens rang: Røde segl til de velstillede og gule segl til de mindre velstillede.

De symboler som ses i seglet – og det er faktisk hovedemnet for dette indlæg – kunne være initialer, navne, billeder, portrætter eller våbenskjolde. Kumpf Mikuli noterer I denne sammenhæng at segl på breve er genstand for særlige studieretninger indenfor heraldikken og genealogien.

Først et taknemmeligt eksempel fordi det af seglet tydeligt fremgår hvem afsender er: "Hamborgs Politi Myndighed”. Men bemærk symbolerne. Hvad betyder de?

Jeg er (kun) frimærkesamler eller filatelist om man vil. I disse spørgsmål har jeg brug for hjælp fra en heraldiker eller en genealog (slægtsforsker).

Jeg vil gerne vise flere segl, som alle indgår I min Slesvig-Holsten samling, dog stammer det røde med den stående hest fra et brev sendt fra Roskilde til Slesvig-Holsten. Jeg vil meget gerne vide mere om disse segl og deres symboler. Hvad repræsenterer den stående hest og ræven, eller er det en lang hund? Tryk blot på billedet og der vil dukke et store billede frem på skærmen.




Endelig viser jeg et sort laksegl: ”Kongelige Rendsburg Amtshus” lyder teksten. Men også det indeholder symboler og hvad betyder den sorte farve? Død eller sorg? Eller var det blot dagens farve?

Frankrig: Den jakobinske kalender 1792 - 1804

I min samling ”Chatou: en landsby vest for Paris”, indgår tre små breve fra den franske revolutions tid. Jeg viser dem nedenfor, for de er på mange måder noget ganske særligt. Her følger først lidt baggrund til forståelse af den datering, man finder på brevenes inderside. Desværre kan jeg ikke læse indholdet.

På det franske revolutionære konvent i oktober 1793 vedtoges den nye revolutionære kalender. Kalende­ren blev taget i brug den 22. september 1793, men man talte allerede fra samme dag i 1792, dagen for be­slutningen om afskaffelse af monarkiet og oprettelse af republikken. Året inddeltes i 12 må­­ne­der à 30 dage, hvil­ket giver et overskud på 5 dage (6 i skudår), som placeres i slut­nin­gen af årets sidste måned. De overskydende dage benævnes ”sans-culottides” og er tænkt som natio­nale hellig­dage.

Hver måned består af tre uger, ”décades”. Sidste dag i hver uge er en hviledag. Månederne grupperes i 4 gange tre sæt efter sæsoner – efterår, vinter, forår, sommer, - og får naturlige navne. Ugedagene benævnes førstedag, andendag, tredjedag osv. til tiendedagen.

Kalenderen blev aldrig populær og afskaffedes af Napoleon i År 12 (1804).

Brev 1: Som det fremgår, titulerede man i lighedens navn hinanden ”citoyen” dvs. borger.

Der er tale om et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 14. Nivôse (sne) År 5 dvs. 3. januar 1797 frigjort ved betaling af 4 décimes til brevbæreren. Prægestempel med bynavn og departementsnummer 72, der står for "Seine et Oise".

Brev 2: Her ses et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 5. Ventôse (blæst) År 6, dvs. 23. februar 1798 frigjort ved betaling af 5 décimes til brevbæreren. Rødt stempel med bynavn og departementsnummer 72, der står for "Seine et Oise". Stempelfarven har ikke nogen specifik funktion, men er sjælden i rød.

Brev 3: Endelig et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 15. Ventôse År 7, dvs. 5. marts 1799 frigjort ved betaling af 4 décimes til brevbæreren. Rødt stempel med bynavn og departements­nummer 72, der står for "Seine et Oise".

Samler man som jeg et fransk område så er der som det fremgår ingen vej uden om at læse lidt op på afsnit af Frankrigs historie. Men det bliver det ikke kedeligere af, tværtimod.

Chatou har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om byens historie. Den jakobinske kalender er omtalt mange steder på nettet.

Til min frimærkesamling søger jeg!

Det undrer mig, at samlerens/køberens interesse i at finde et bestemt objekt til samlingen ikke bliver imødekommet på Internettet på anden måde, end at man som samler løbende kan gennemstøve de mange tilbud, som frimærkehandlere og auktionshuse præsenterer. Langt lettere ville det være, hvis der fandtes et forum hvor samlere kunne efterlyse lige præcis det objekt, som de søger efter.

Jeg gør nu et forsøg. Jeg beskriver to objekter som jeg søger til min Slesvig-Holsten samling og viser i den forbindelse to objekter som ligner dem jeg søger efter, men som selvfølgelig ikke er identiske al den stund jeg ikke kan vise det jeg ikke har. Kvaliteten skal selvfølgelig være god og prisen rimelig.

I: Et dansk grænseportobrev

som er frankeret med 4 skilling tofarvet, 2 x 2 sk tofarvet, 8 øre tofarvet eller 2 x 4 øre tofarvet fra perioden 1870 – 1885. Det kan f.eks. være sendt fra Kolding til Haderslev, dvs. mellem byer beliggende på hver sin side men stadig tæt på Kongeå grænsen.

Brevet kan se ud som det her viste fra 1865, der er sendt fra Ribe til Gram, men skal altså være fra den tofarvede periode.

II: Et præfilatelistisk transitbrev

1. sendt fra et europæisk land beliggende syd for Hamborg,
   
2. via Hamborg eller Lübeck, og
   
3. til Schleswig-Holstein eller Danmark.

Brevet skal have transiteret Hamborg eller Lübeck i den periode Frankrig havde besat de to Hansa-stæder og derfor stod for postvæsenet med betegnelsen Storhertugdømmet Berg dvs. fra september 1806 – oktober 1808. Brevet kan se ud som det nedenfor viste fra 1807, men skal altså være sendt fra f.eks. Frankrig til Flensborg via Hamburg og stemplet skal sidde på brevets bagside.

Gør defekte gamle frimærker nyttige. Et synspunkt

Indlever defekte gamle frimærker til din klub eller forening. Sæt dem op på stift karton. Put det hele i en plastiklomme. Mærkerne kan nu udlånes til de medlemmer, som gerne vil lære de gamle klassiske udgaver bedre at kende.

Ofte ser jeg defekte, gamle danske frimærker, især skillingsmærker, udbudt til salg for helt urimelige priser. Hvad mon der sker med disse mærker? For solgt, det bliver de kun sjældent, i hvert fald ikke for den pris, der forlanges. Jeg har dog bemærket, at nogle af mærkerne har det med at dukke op igen i samlinger, som er sat til salg. Formodentlig tænker sælger, at hvis jeg “begraver” dem blandt andre mærker, som er af bedre kvalitet, så vil køber ikke lægge mærke til dem eller være ligeglad? Det kunne jo endog tænkes, at lottets totale pris ville gå op.

Hvad mener jeg, når jeg siger, mærker med fejl? Jeg mener, at de mangler takker, måske alle takker, at de har større eller mindre rifter, at hjørner mangler, at papiret har tyndheder mv. Jeg tænker på mærker med klare synlige fejl. Der er tale om defekte mærker.

Hvad har jeg i tankerne, når jeg siger helt urimelige priser? Jeg mener fuld eller tæt på fuld katalogpris. Mærkernes reelle værdi, hvis de i det hele har en værdi, er imidlertid kun en beskeden del af katalogprisen.

Mit råd til sælgere af defekte, gamle danske frimærker skal være følgende: Sættes de til salg, så beskriv dem for hvad de er: frimærker med fejl. Forlang den lavest mulige salgspris. Tilbyd dem i lots på mellem 10 og 20 stk. Jeg er ganske sikker på, at sælgerne, hvis de følger den opskrift, vil opleve, at disse mærker faktisk har en værdi som studiemateriale. Mange samleres spørgsmål om typer, farvenuancer, varianter, tryk mv. vil kunne besvares af samleren selv, hvis blot de har adgang til at se det originale mærke

Min anden ide er, at klubberne opfordrer deres medlemmer til at indlevere defekte, gamle frimærker, at lade dem sætte op på stift karton og putte dem i en plastiklomme. De kan så udlånes til samlere, som gerne vil lære om de tidlige danske frimærker. Jeg behøver vel næppe understege, at mine råd gælder defekte, gamle frimærker fra alle verdens lande.

Hvad ved vi om frimærkehandelen, der lå Grønnegade 37 i 1881?

I min frimærkesamling har jeg et gammelt korsbånd. Det har en trykt tekst:
F. EDMUND JENSENS BRIEFMARKENHANDLUNG GRØNNEGADE 37 COPENHAGEN K.

Korsbåndet er frankeret med et 5 øres tofarvet frimærke fra 1875 serien og er afstemplet med det kombinerede stempel ”181 Sjællandske Post Bureau” den 29. august 1881.

Destinationen er Wiborg, der dengang lå i Finland. Bagpå ses ankomst- stempler med utydelig russisk tekst også fra august 1881.


Nysgerrig, som jeg er, har jeg forsøgt at finde flere oplysninger om indehaveren og om den ejendom, hvori hans butik lå, indtil videre uden større held. Frisør Hansen, som i dag har salon på adressen, var venligheden selv og ligeså nysgerrig som jeg, da jeg i sommer bankede på hans butiksdør for at spørge om han vidste noget, men han kunne ikke hjælpe. Jeg må også straks indrømme, at jeg endnu ikke har haft mulighed for at besøge Københavns Bymuseum, som meget vel kan ligge inde med gode oplysninger.

Med Internettets hjælp har jeg fundet følgende: Indehaveren har tydeligvis handlet med udlandet, eftersom hans tryksager bærer tysk indskrift. I det nævnte år sender Edmund Jensen i hvert fald en tryksag til den på tidspunktet kun 18-årige Johannes Georg Michailoff (1863 - 1935), en forretningsmand født og opvokset i Wiborg.

Man kan gisne om, hvad indholdet har været: et frimærketidsskrift eller måske snarere et salgskatalog eller en tilbudsavis.

Så vidt om de foreløbige resultater af min søgen. Skulle læsere af min blog besidde yderligere oplysninger, beder jeg dem kontakte mig via blog’en. Selv vil jeg løbende revidere dette indlæg, når jeg finder nye oplysninger.

Fransk ballonpost til Danmark - sjældenhed

På det franske auktionsfirma Lugdunum Philatélies hjemmeside er jeg stødt på dette fantastiske brev. Det afsendtes fra Paris den 7. oktober 1870 med destinationen Danmark: Fru R. Valentin, Amagertorv 27, København. Afsender er Fru Valentins søn, som man må formode på tidspunktet er tilknyttet families virksomhed i Paris, Valentin & Frankfurter, 4 Passage Violet, Paris. Således lyder i hvert fald afsender adressen, som ses på forsiden. Brevet er frankeret med Napoleon III (med laurbærkrans) 20 c blå og 30 c brun i alt 50 centimer som var tilstrækkelig porto til Danmark jævntfør også det røde kassestempel PD, " Payé à Destination".

Det, som gør brevet til noget ekseptionelt, er dog, at det forlod Paris i en brevbunke, som lå i en luftballon. Det fremgår af brevets forside: "par Ballon libre". Jeg er ikke frankrigssamler, så følgende oplysninger gengiver jeg med det forbehold: Hvad jeg har kunnet læse mig til er, at der fandtes to typer balloner, de bemandede og de ubemandede. Hvorvidt et brev afsendtes med bemandet eller ubemandet ballon fremgik i visse tilfælde af forsiden på de fortrykte korrespondencekort, som private firmaer hurtigt så deres snit til at markedsføre. Stod der "par Ballon libre" var ballonen ubemandet, stod der "par Ballon monté" var den bemandet. Ud af de i alt 67 balloner, som afsendtes fra Paris var de 55 bemandede. Portoen, den tilladte vægt og størrelsen variede alt efter ballontypen. At man ganske hurtigt foretrak de bemandede fremfor de ubemandede balloner giver sig selv.

Brevet her er som nævnt afsendt den 7. oktober 1870 og det med en ubemandet ballon. Der afsendtes i alt 3 balloner den dag, hvoraf i hvert fald én var bemandet nemlig ballonen med det velkendte navn George Sand. En anden hed Armand Barbe og den tredie var enten ikke navngivet eller kaldtes Piper No1. De landede i ikke besatte områder af Frankrig og brevene blev indleveret af finderen til det nærmeste postkontor mod kompensation for besværet og en belønning.




Brevets indhold lyder:

Kære moder.
Jeg bekræfter mine breve fra sidste uge. Vi er stadig indelukkede, men vi nærer alle de bedste forhåbninger; Preusserne dør uden for Paris! Jeg er ved godt helbred og jeg håber det samme for dig, kære moder, og at hele familien er ved godt helbred. De bedste hilsener til alle. Din hengivne søn
J Valentin.

Vidste vi det ikke på forhånd, så har vi hermed forklaringen på, at posten ud af Paris ekspederes med luftballoner. Den fransk - preussiske krig raser og Paris er belejret. Krigen erklæredes af Frankrig den 19. juli 1870 og afsluttedes med underskrivelse af en våbenstilstandsaftale den 28. januar 1871.

Til de samlere, som ønsker flere oplysninger om denne periode eller i det hele taget Frankrigs posthistorie fra 1848 - 1878 henviser jeg til det pragtfuldt illustrerede værk herom udgivet i år af Michéle Chauvet og Jean-Francois Brun.

Brun oplyser, at det anslås, at mellem to og tre millioner breve transporteredes ud af Paris med ballon, langt de fleste til Frankrig selv. Hvor mange ballonbreve med destinationen Danmark, der eksister, ved jeg ikke. Jeg har hørt om et andet brev så der findes nok 2 stk.

Hvordan samler jeg .…. Danmarks og DVIs Tofarvede mærker?

Hvordan er min samling Danmark Tofarvet opbygget? Fortæller den en historie?

1. Det ærlige svar er, at netop den samling er jeg ikke kommet så langt med endnu, at jeg har udarbejdet en plan, og ej heller har jeg taget stilling til, hvilken historie, jeg vil fortælle. Som mange andre har jeg moret mig med at samle, sortere og bestemme tryk og positioner. Men jeg ved, at for mig er det ikke nok. Jeg har tidligere udstillet en Danmarks samling og opnåede en pæn placering, men det var oplevelsen og de mange diskussioner, som jeg havde med andre samlere, jeg satte mest pris på. Oplevelsen gav stødet til at videreudvikle min samling og tilførte mit samleri ny dimensioner.

2. Det hedder sig jo, at man kan samle som man vil, men hvis man vil udstille, er der regler, der skal følges. Jeg har vel følgende muligheder:

• En udvidet katalogsamling Danmark begrænset til de tofarvede udgaver.
  
• En specialsamling opbygget med udgangspunkt i seriernes settings
  
• En posthistorisk samling, dvs. « rates and rutes »
  
• En én-rammesamling f.eks. gennemgang af én værdi eller f.eks. « perlefejlene ».

3. At jeg ikke lagt mig fast på en model, betyder ikke, at jeg ikke har en ide om, hvordan jeg gerne vil vise uddrag fra min samling.

Jeg arbejder ud fra følgende parametre:

Udstillingssamlingens titel kunne være: « Tofarvede Fænomener » Uddrag af en samling Tofarvet Danmark 1870-1894:

• Mange eksempler på « tofarvede fænomener » fra den fintakkede periode, f.eks. et 8-øres mærke med ovalen fra ”den omvendte oval”.
  
• Intet komplethedskrav f.eks. ikke mål i sig selv at vise alle isolerede omv. rammer
  
• Alle værdierne skal være repræsenteret, så alle farverne kommer med.
  
• Enkeltmærker, striber, breve, brevstykker mm. skal få plads for at gøre samlingen mere interessant at se på. Jeg vil give single frankeringer prioritet.

Endelig skal samlingen opsættes og forklares på en måde, som også giver nybegyndere en chance for at forstå hvad de ser.

Jeg modtager gerne dine kommentarer til mine ideer.