Er det virkelig sandt? Findes vi frimærkesamlere ikke længere?

Den 28 maj 2013 publicerede DAGENS NYHETER, en af Sveriges største aviser, denne lille notits:

Gengivet i forkortet form så siger journalisten Annika Ström Melin, at tidligere fandtes der rigtigt mange frimærkesamlere. Hvad skulle man ellers foretage sig i en tid uden computere. En stor frimærkesamling ansås for at være af betydelig værdi. Men det er allerede længe siden. At samle frimærker ser ud til at være på vej til helt at forsvinde. Verden klarer sig nok uden frimærkesamlere, men er det nu ikke lidt sørgeligt!

----

Umiddelbart et hjertesuk.  Skulle formålet være at provokere en diskussion, så kan jeg sige at den provokerede mig ganske meget.  

 
Nogle af journalistens iagttagelser kender vi frimærkesamlere fra vores egen verden, men de er ufuldstændige og usammenhængende og det samlede billede, at frimærkesamlerne er forsvundet er jo ikke sandt hverken i Sverige eller for den sags skyld i Danmark. Fordi notitsen kunne ligeså godt være skrevet i en dansk avis.

Frimærkesamleri og filateli var for 25 år siden godt nyhedsstof. Berlingske Tidende bragte hver lørdag en hel side med frimærkestof og Politikken tilsvarende om søndagen. Det var i Politikken, at annoncerne fandtes. Artiklerne og annoncerne havde mange læsere. Opmærksomheden var med til at underbygge udsagnet om filatelien som verdens største hobby.

Dette billede skal naturligvis samenholdes med, at vi samlere i dag har en fantastisk flot specialist presse af generelt høj kvalitet. Men her står vi med en melding i en af Sveriges største aviser om at filatelien er død. Det er trods alt noget af en påstand og bør som nævnt også opfattes som en provokation.

Det er sommer nu og de fleste samlere holder tiltrængt sommerferie. I august starter sæsonen dog så småt igen. Var det ikke en ide gennem artikler i dagbladene at fortælle om hvordan vi samler i dag for på den måde at tilbagevise AT VI ER DØDE. For selv om vi ikke er helt så mange som tidligere, og selv om frimærkesamlere i dag lader til at "fødes" i moden alder, så er vi samlere  spil levende.

Kan Filatelist Forbundet skaffe aftaler om spalteplads, så vil individuelle samlere fra alle dele af Danmark kunne levere artiklerne SELVFØLGELIG ILLUSTRERET MED MÆRKER, BREVE OG POSTKORT.  Sidegevinsten ville være at artiklerne inspirerer flere til at samle og det på opbyggelig vis om jeg må være så fri.

Min karriere som frimærkesamler

Indledning

Jeg vil i denne post (der kommer til at løbe over flere afsnit) forsøge at sammenstykke brudstykker af de minder, oplevelser og erfaringer, som jeg har gjort som frimærkesamler igennem mange år, til en helhed. Jeg vil derpå registrere nogle af de værdier, som jeg har lært at værdsætte som samler, fordi de har hjulpet mig videre fra et samlerniveau til det næste, det næste, det næste osv. Jeg er med andre ord langt fra færdig med at samle frimærker.

1. afsnit

Frimærkepakker, kontorafklip og klip fra families og bekendtes korrespondance udgjorde, da jeg var seks år gammel (1959), de første kilder til min samling, som naturligvis var en generalsamling. Alt duede. Mærkerne indsatte jeg efterhånden som jeg bestemte deres oprindelse land for land i et selvgjort album bestående af rektangler på bøjede A4 ark. Dubletter kom i kuverter.

På 4 og 5 klasse niveau (jeg er nu 11-12 år gammel) dannede jeg og to kammerater vores egen lille frimærkeklub. Den hed ”Takkerne”. Jeg samlede nu Skandinavien, Ejnar Portugal og Ole spillede klarinet. Det var begrænset hvad der kom ud af det frimærkemæssigt, men det var hyggeligt og bollerne som vores mødre bagte, gode.

En enkelt gang dukkede jeg op i den lokale frimærkeklubs juniorafdeling. Det fik jeg ikke meget ud af. De andre drenge var langt klogere og smartere end mig, syntes jeg. De vidste hvordan man slog op i et katalog og alt drejede sig om katalogværdi og deres seneste fund af varianter på danske og tyske mærker.

Familiens årlige hovedstadsbesøg muliggjorde indkøb af praktiske plastikæsker og pergamyn kuverter i Magasins frimærkeafdeling. Deres udvalg var dog lidet spændende og frem for alt dyre. Jeg og far besøgte i stedet frimærkehandler Junior i Sølvgade for at supplere samlingen. Jeg husker at Junior forgæves forsøgte at overbevise mig om, at et smukt parstykke af Danmark AFA nummer 7 var et bedre køb end et enkeltmærke. Men dette kloge råd kunne jeg jo ikke bruge til noget. Der var ikke plads til parstykker i mit hjemmelavede album.

Hver uge læste jeg frimærkespalterne i Politiken Søndag og Berlingske lørdag. (klippede artiklerne fra og har dem stadig). Jeg abonnerede på Populær Filateli (PF) for at følge lidt med i nyudgivelserne og fandt også her tillæg til AFA. Når et nyt dansk mærke så dagens lys indsendte jeg adresserede kuverter til Postens Filateli for at få dem afstemplet som FDCs. De kuverter blev en af mine helt store skuffelser. Hvad kunne jeg gøre med dem andet end at bunke dem. Ingen var interesserede i mine FDCs.

Jeg overtog mine forældres Schaubeck albums. Pillede til deres undren straks alle mærkerne ud og satte dem ind i en indstiksbog. Disse to fortrykte verdensalbum fra 1930'iverne havde alt for mange tomme huller. Hvordan jeg nogen sinde skulle kunne få noget præsentabelt ud af de album anede jeg ikke. Heldigvis gemte jeg albummene og har også dem den dag i dag.

Via små annoncer i Populær Filateli og et skandinavisk kvartals blad fik jeg mine første byttevenner i Danmark og i Norden. Sven fra Stockholm sendte mig igennem mange år tre af alle nye svenske mærker. Et mærke til samlingen og 2 mærker til at bytte med. Jeg gjorde hvad jeg kunne for at være trofast bytteven, men lektier måtte jo ofte komme før hobby. Takket være The Oceania Collector fik jeg også venner i Pakistan, Sri Lanka og frem for alt i Australien. Den rejseskrivemaskine, som jeg fik af farfar tikkede lystigt derudad.

En begivenhed, som fik langt større betydning for min frimærkekarriere end jeg forstod på tidspunktet, var, da Richard Boyer, bror til venner af mine bedsteforældre, en dag kom på besøg. Jeg fik at vide, at han var storsamler fra Frederiksberg. Han var faktisk tilmed formand for landets største klub: Frederiksberg Frimærke Forening.

Boyer så anerkendende på min lille samling, og gav mig gode råd, for at jeg kunne komme videre. Han fortalte mig f.eks. om stempelkvalitet på danske frimærker, især Kong Chr. X serien, og viste mig nogle af de, som han sagde, "mindre kendte" danske varianter, som ”det dyre slik”, manglende kors i Alexandrine mærkerne, det brækkede ben på svanemærkerne og 70 øre Kong Chr. X med tykke tal. Han stillede mig for første gang overfor spørgsmålet. Når du så engang har en komplet Danmark samling, altså ét af hver, hvad gør du så?

Boyers besøg endte med, at min far blev medlem af Frederiksbeg Frimærke Forening på mine vegne. Jeg var nemlig ikke gammel nok. FFF’s klubmøder kunne jeg ikke gå til, fordi de fandt sted i København, og jeg boede i Sønderjylland, men FFFs dubletleder begyndte at sende flotte udvalgssendinger til mig og jeg udtog sammen med min far (som betalte gildet) mærker til komplettering af samlingen. Nu kom der skred i samlingerne.

--o0o--

Næste afsnit af bloggen vil handle om mit medlemskab af Haderslev Frimærkeklub og deltagelse i dens bestyrelse, formanden købmand Larsen, den rare hjemmetysker og tysklands-specialist Geil og Sigfred Jensen, som inspirerede mig med sin samling af danske tofarvede, Henning Schneider, der flyttede til hovedstaden, min nabo og islandssamler Eigil Rasmussen og endelig min deltagelse i 2 klubudstillinger og mødet med storsamleren Jacob Engel.

Jeg er i færd med at flytte

Denne blog vil sove I et par måneder, medens jeg flytter fra Europa til Sydøst Asien, hvor jeg ser frem til at udforske og lære den filatelistiske verden at kende.

Tøv ikke med at kommentere på mine forskellige indlæg. Jeg kikker ind jævnligt og bliver glad hver gang en læser reagerer på et af mine indlæg.

På gensyn

Svend

Førfilatelistiske breve og deres segl

Når man som jeg medtager førfilateli i min Slesvig-Holsten samling kan jeg nu og da ikke lade være med at kikke nærmere på de smukke laksegl på bagsiden af mine breve. Jeg spekulerer på om jeg ved hjælp af disse segl kan få mere information frem om afsenderen og om hvornår brevet er sendt. Det gælder selvfølgelig især de tilfælde, hvor der ikke i øvrigt af brevet fremgår en afsender eller en dato.

I 1949 udgav en østrigsk baron ved navn Anton Kumpf Mikuli (1879-1968) en bog med titlen „Der Brief als kulturgeschichtliches Studien- und Sammelobjekt“, (Brevet som genstand for kulturhistoriske studier om som samleobjekt). Denne lille bog på kun 20 sider siges at være standardværket om ”brevet” og en bog som alle samlere af klassiske breve bør have stående i boghylden. Jeg er helt enig.

Det er en glæde at læse bogen. Den er fuld af detaljerede iagttagelser om brevets historie. Forudsætningen er selvfølgelig at man kan læse tysk, men det er der jo mange der kan, hvis de tager sig lidt tid dertil. Bogen berører alle emner med tilknytning til brevet: papir, vandmærker, skrifttyper, titler og adresser, censurering, stempler og selv emner som humor og breve samt billeder på breve får mere end blot et par ord med på vejen og dette er kun et udpluk. Bogen er naturligvis illustreret.

Kumpf Mikuli giver læseren en enkel med meget interessant definition på kernen I et brev. "Et brev er grundlæggende en meddelelse til en person som ikke er til stede. Hvis modtageren besvarer meddelelsen er der tale om en korrespondance.”

Bogen fortjener som det fremgår en egen “post”, men jeg vil alligevel denne gang begrænse mig til emnet ”laksegl mv”

Kumpf Mikuli har naturligvis også et afsnit om forsegling af breve. Seglet var i gammel tid gjort af en særlig slags jord indtil det i midten af det 16. århundrede blev erstattet af voks som igen blev erstattet af lakseglet som fik udbredt anvendelse i i det 17. og 18. århundrede. På breve fra det omkring år1700 ses også de første oblater bestående af usyret hvedemel hvorpå der blev lagt et lille stykke papir. I papiret pressedes et seglaftryk. Segl som klæbemærker optræder allerede i anden halvdel af det 18. århundrede. De fleste laksegl var røde, men sorte segl er ikke sjældne idet de blev anvendt på sørgebreve. I visse perioder og i visse lande var seglets farve knyttet til afsenderens rang: Røde segl til de velstillede og gule segl til de mindre velstillede.

De symboler som ses i seglet – og det er faktisk hovedemnet for dette indlæg – kunne være initialer, navne, billeder, portrætter eller våbenskjolde. Kumpf Mikuli noterer I denne sammenhæng at segl på breve er genstand for særlige studieretninger indenfor heraldikken og genealogien.

Først et taknemmeligt eksempel fordi det af seglet tydeligt fremgår hvem afsender er: "Hamborgs Politi Myndighed”. Men bemærk symbolerne. Hvad betyder de?

Jeg er (kun) frimærkesamler eller filatelist om man vil. I disse spørgsmål har jeg brug for hjælp fra en heraldiker eller en genealog (slægtsforsker).

Jeg vil gerne vise flere segl, som alle indgår I min Slesvig-Holsten samling, dog stammer det røde med den stående hest fra et brev sendt fra Roskilde til Slesvig-Holsten. Jeg vil meget gerne vide mere om disse segl og deres symboler. Hvad repræsenterer den stående hest og ræven, eller er det en lang hund? Tryk blot på billedet og der vil dukke et store billede frem på skærmen.




Endelig viser jeg et sort laksegl: ”Kongelige Rendsburg Amtshus” lyder teksten. Men også det indeholder symboler og hvad betyder den sorte farve? Død eller sorg? Eller var det blot dagens farve?

Frankrig: Den jakobinske kalender 1792 - 1804

I min samling ”Chatou: en landsby vest for Paris”, indgår tre små breve fra den franske revolutions tid. Jeg viser dem nedenfor, for de er på mange måder noget ganske særligt. Her følger først lidt baggrund til forståelse af den datering, man finder på brevenes inderside. Desværre kan jeg ikke læse indholdet.

På det franske revolutionære konvent i oktober 1793 vedtoges den nye revolutionære kalender. Kalende­ren blev taget i brug den 22. september 1793, men man talte allerede fra samme dag i 1792, dagen for be­slutningen om afskaffelse af monarkiet og oprettelse af republikken. Året inddeltes i 12 må­­ne­der à 30 dage, hvil­ket giver et overskud på 5 dage (6 i skudår), som placeres i slut­nin­gen af årets sidste måned. De overskydende dage benævnes ”sans-culottides” og er tænkt som natio­nale hellig­dage.

Hver måned består af tre uger, ”décades”. Sidste dag i hver uge er en hviledag. Månederne grupperes i 4 gange tre sæt efter sæsoner – efterår, vinter, forår, sommer, - og får naturlige navne. Ugedagene benævnes førstedag, andendag, tredjedag osv. til tiendedagen.

Kalenderen blev aldrig populær og afskaffedes af Napoleon i År 12 (1804).

Brev 1: Som det fremgår, titulerede man i lighedens navn hinanden ”citoyen” dvs. borger.

Der er tale om et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 14. Nivôse (sne) År 5 dvs. 3. januar 1797 frigjort ved betaling af 4 décimes til brevbæreren. Prægestempel med bynavn og departementsnummer 72, der står for "Seine et Oise".

Brev 2: Her ses et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 5. Ventôse (blæst) År 6, dvs. 23. februar 1798 frigjort ved betaling af 5 décimes til brevbæreren. Rødt stempel med bynavn og departementsnummer 72, der står for "Seine et Oise". Stempelfarven har ikke nogen specifik funktion, men er sjælden i rød.

Brev 3: Endelig et portobrev sendt fra Chatou til Pôntoise dateret 15. Ventôse År 7, dvs. 5. marts 1799 frigjort ved betaling af 4 décimes til brevbæreren. Rødt stempel med bynavn og departements­nummer 72, der står for "Seine et Oise".

Samler man som jeg et fransk område så er der som det fremgår ingen vej uden om at læse lidt op på afsnit af Frankrigs historie. Men det bliver det ikke kedeligere af, tværtimod.

Chatou har sin egen hjemmeside, hvor man kan læse mere om byens historie. Den jakobinske kalender er omtalt mange steder på nettet.

Til min frimærkesamling søger jeg!

Det undrer mig, at samlerens/køberens interesse i at finde et bestemt objekt til samlingen ikke bliver imødekommet på Internettet på anden måde, end at man som samler løbende kan gennemstøve de mange tilbud, som frimærkehandlere og auktionshuse præsenterer. Langt lettere ville det være, hvis der fandtes et forum hvor samlere kunne efterlyse lige præcis det objekt, som de søger efter.

Jeg gør nu et forsøg. Jeg beskriver to objekter som jeg søger til min Slesvig-Holsten samling og viser i den forbindelse to objekter som ligner dem jeg søger efter, men som selvfølgelig ikke er identiske al den stund jeg ikke kan vise det jeg ikke har. Kvaliteten skal selvfølgelig være god og prisen rimelig.

I: Et dansk grænseportobrev

som er frankeret med 4 skilling tofarvet, 2 x 2 sk tofarvet, 8 øre tofarvet eller 2 x 4 øre tofarvet fra perioden 1870 – 1885. Det kan f.eks. være sendt fra Kolding til Haderslev, dvs. mellem byer beliggende på hver sin side men stadig tæt på Kongeå grænsen.

Brevet kan se ud som det her viste fra 1865, der er sendt fra Ribe til Gram, men skal altså være fra den tofarvede periode.

II: Et præfilatelistisk transitbrev

1. sendt fra et europæisk land beliggende syd for Hamborg,
   
2. via Hamborg eller Lübeck, og
   
3. til Schleswig-Holstein eller Danmark.

Brevet skal have transiteret Hamborg eller Lübeck i den periode Frankrig havde besat de to Hansa-stæder og derfor stod for postvæsenet med betegnelsen Storhertugdømmet Berg dvs. fra september 1806 – oktober 1808. Brevet kan se ud som det nedenfor viste fra 1807, men skal altså være sendt fra f.eks. Frankrig til Flensborg via Hamburg og stemplet skal sidde på brevets bagside.

Gør defekte gamle frimærker nyttige. Et synspunkt

Indlever defekte gamle frimærker til din klub eller forening. Sæt dem op på stift karton. Put det hele i en plastiklomme. Mærkerne kan nu udlånes til de medlemmer, som gerne vil lære de gamle klassiske udgaver bedre at kende.

Ofte ser jeg defekte, gamle danske frimærker, især skillingsmærker, udbudt til salg for helt urimelige priser. Hvad mon der sker med disse mærker? For solgt, det bliver de kun sjældent, i hvert fald ikke for den pris, der forlanges. Jeg har dog bemærket, at nogle af mærkerne har det med at dukke op igen i samlinger, som er sat til salg. Formodentlig tænker sælger, at hvis jeg “begraver” dem blandt andre mærker, som er af bedre kvalitet, så vil køber ikke lægge mærke til dem eller være ligeglad? Det kunne jo endog tænkes, at lottets totale pris ville gå op.

Hvad mener jeg, når jeg siger, mærker med fejl? Jeg mener, at de mangler takker, måske alle takker, at de har større eller mindre rifter, at hjørner mangler, at papiret har tyndheder mv. Jeg tænker på mærker med klare synlige fejl. Der er tale om defekte mærker.

Hvad har jeg i tankerne, når jeg siger helt urimelige priser? Jeg mener fuld eller tæt på fuld katalogpris. Mærkernes reelle værdi, hvis de i det hele har en værdi, er imidlertid kun en beskeden del af katalogprisen.

Mit råd til sælgere af defekte, gamle danske frimærker skal være følgende: Sættes de til salg, så beskriv dem for hvad de er: frimærker med fejl. Forlang den lavest mulige salgspris. Tilbyd dem i lots på mellem 10 og 20 stk. Jeg er ganske sikker på, at sælgerne, hvis de følger den opskrift, vil opleve, at disse mærker faktisk har en værdi som studiemateriale. Mange samleres spørgsmål om typer, farvenuancer, varianter, tryk mv. vil kunne besvares af samleren selv, hvis blot de har adgang til at se det originale mærke

Min anden ide er, at klubberne opfordrer deres medlemmer til at indlevere defekte, gamle frimærker, at lade dem sætte op på stift karton og putte dem i en plastiklomme. De kan så udlånes til samlere, som gerne vil lære om de tidlige danske frimærker. Jeg behøver vel næppe understege, at mine råd gælder defekte, gamle frimærker fra alle verdens lande.